For institutioner

Vil du gerne løfte undervisningen og inspirere til mere kreativitet i børnenes dagligdag? 
 
Vi tilbyder kreative forløb og efteruddannelseskurser for skoleklasser, daginstitutioner og undervisere, som gerne vil kickstarte kreativiteten inden for deres område. 

Daginstitution

Forløb for daginstitutioner

Tidspunkt

3 x 2 timer

Pris

1500,-

Skal børnene lave en udsmykning, eller har I andre kunstneriske forløb i institutionen? Vi tilbyder forløb for daginstitutioner, der gerne vil inspirere til mere kreativitet i dagligdagen. 

I fællesskab med jeres viden ude i daginstitutionerne har vi mulighed for at give børn og unge kreative kompetencer samtidig med, at de får en oplevelse med sig.

Når I besøger os på et rigtigt kunstmuseum og bliver undervist af en kunstner eller designer, er det som at åbne en hel ny verden for mange af børnene. En verden, der perspektiverer og giver plads til forundring.

Forløbene er gældende for en gruppe på max. 15 børn. Det skal være de samme børn i hele forløbet, og forløbet strækker sig over tre onsdage. Børnene bedes ankomme i tøj, der må få malerpletter og lignende. Husk en madpakke.

Kufferthold

Forløb for skoler

Tidspunkt

Hele skoledage

Pris

1500,-

Få besøg af Billedskolen Horsens - vi medbringer alt, hvad der skal bruges til en sjov og lærerig dag i kreativitetens tegn!

Med vores kufferthold tilbyder vi undervisning, som er rettet mod faget Billedkunst og de designrelaterede fag. Et forløb hos os er ikke kun en praktisk indlæring af et billedsprog, men også et sted hvor klassens daglige mønstre med garanti bliver vendt på hovedet. Ingen går upåvirket herfra. Der er forløb henvendt til alle klassetrin, og vores undervisere vinkler undervisningen efter aldersgruppen. Det eneste, I skal sørge for, er at eleverne har tøj på, der må blive plettet - medmindre I selv stiller med forklæder.

At arbejde med Billedskolen Horsens skal være en god oplevelse for alle klassetrin. Vi udfordrer gerne elevernes egne perspektiver og giver dem dels praktisk indlæring i billedsprogets muligheder, dels den mere teoretiske og tolkende vinkel på kunstneres værker i tæt samarbejde med Horsens Kunstmuseum.

Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley Billedskolen Horsens smiley
Billedskolen Horsens

“Et seriøst og inspirerende kursus der giver et spark i røven til at udfordre eleverne i at udvikle deres idéer og billedsprog.”

- Marie Paugan, lærer på Jelling Friskole og deltager i  kurset 'Kickstart iderigdom og visuel identitet'.

Visuelt Gymnasium

Drømmer dine elever om at blive arkitekter, designere eller noget helt tredje inden for den kreative branche?

Visuelt Gymnasium Horsens ordningen er et kreativt tillæg til gymnasieuddannelsen, hvor unge kan udfordre deres visuelle kompetencer. 

Billedskolen on tour

Book os, når vi i regi af vores Tegnefestival pakker tegnegrejet og rejser rundt til landets skoler, gymnasier, biblioteker og kunstmuseer med vores forrygende tegneshows og lærerige tegneaktiviteter. 

Som publikum handler det om at spidse blyanten og tegne med, når vores dygtige tegnere viser blyantsakrobatik på storskærm og udfordrer publikums tegneevner.